Vægtafgift, grøn ejerafgift og CO2-ejerafgift for personbiler - hvad er forskellen?

"Vægtafgift" er et gammelt begreb, og ikke mange biler betaler den form for afgift længere. I dag er det mere relevant at tale om "periodiske afgifter". Men hvad er det egentlig, du som bilejer skal betale? Det går vi dybden med her.

Som bilejer skal du udover registreringsafgiften også betale for at køre rundt i din bil. Opkrævningen af afgiften sker løbende og for en periode ad gangen, og det er derfor, man taler om "periodiske afgifter".

Men hvad er det egentlig, du skal betale? Det er der flere svar på. I hvert fald har definitionen af den periodiske afgift med tiden ændret sig. Køber du en ny bil i dag, opkræves du ikke vægtafgift for seks måneder ad gangen, som det tidligere var tilfældet. Nu hedder det CO2-ejerafgift, men princippet er egentlig det samme. Du betaler for, at din bil må køre på vejene. Det er målestokken, du betaler efter, som har ændret sig.

Når det kommer til periodiske afgifter, er der en række skæringsdatoer, som er vigtige at notere sig. Du kan nemlig sagtens komme ud for, at naboen betaler noget andet i periodisk afgift, end du gør. Også selvom I måtte have identiske biler. Det hele handler om, hvornår jeres biler er indregistreret første gang, og hvilket brændstof bilerne kører på.

Her er et eksempel: Du ejer en person- eller varebil, som er indregistreret før 1. juli 2021. Du betaler "grøn ejerafgift" for din bil. Naboen ejer en bil af præcis samme mærke og model, helt ned til motorens slagvolumen og antallet af hestekræfter. Men fordi hans bil er indregistreret efter 1. juli 2021, betaler han i stedet "CO2-ejerafgift". I betaler altså for det samme – nemlig for at kunne køre med jeres biler på vejene, men afgifterne hedder noget forskelligt. Sandsynligvis er beløbet i kroner og øre er forskelligt.

Så lad os lige få styr på de forskellige typer af periodiske afgifter.

Hvad betaler man i vægtafgift?

Gælder for biler registreret første gang inden 1. juli 1997.

Den sidste bil, som staten opkræver vægtafgift for, blev indregistreret i 30. juni 1997. Bag vægtafgiften ligger den grundtanke, at desto mere en bil vejer, desto mere slider den på vejene. Ejerne af meget tunge biler betaler på den måde mere i vægtafgift end ejere af lette biler.

Når vægtafgiften opgøres, er det et spørgsmål om bilens vægt uden last. Billigst slipper benzinbiler med en egenvægt indtil 600 kilo. Her er afgiften 1.060 kr. halvårligt. Den halvårlige (vægt)afgift vokser gradvist, desto tungere bilen er. Dyrest er vægtafgiften for biler med en egenvægt over 2 ton. Så er den halvårlige opkrævning på 4.200 kr.

Det gælder også for dieselbiler. Men har du en dieselbil, lægger staten et tillæg oveni den periodiske afgift. Det kaldes udligningsafgiften, fordi formålet er at udligne forskellen på literprisen mellem diesel og benzin. Som bilejere har du nok lagt mærke til, at diesel er billigere pr. liter end benzin. Lidt firkantet kan man altså sige, at udligningsafgiften straffer dieselbilejere, når de tanker billigere, end benzinbilejeren på den anden side af tankstanderen.

Udligningstillægget til vægtafgiften begynder ved 970 kr. (2022-niveau) og slutter først ved 4.300 kroner for de tungeste dieselbiler (over 2.000 kilo egenvægt). Når det så er sagt, kan ejere af de ældste dieselbiler faktisk løbe ind i endnu et tillæg til vægtafgiften. Siden 2010 har ejere af ældre dieselbiler nemlig skullet betale et årligt tillæg på 1.000 kr. oveni vægt-og udligningsafgiften, hvis deres biler ikke er udstyret med et godkendt partikelfilter.

Hvad betaler man i grøn ejerafgift?

Gælder for biler fra 1. juli 1997 til 30. juni 2021

Med indførelsen af den grønne ejerafgift i sommeren 1997 blev en 87 år gammel måde at opgøre periodiske bilafgifter på lagt i graven. Fra 1. juli 1997 var bilens vægt ikke længere afgørende. Nu skulle det handle om, hvor langt din bil kunne køre på en liter brændstof. De biler, som kunne køre længst, slap billigst. Det gjaldt både benzin-og dieselbilerne. Faktisk fik ejerne af biler på vægtafgift tilbuddet om at skifte til en opkrævning baseret på grøn afgift. Men det ændrer dog ikke på, at dieselbil-ejere også skal betale udligningsafgift oveni den grønne afgift.

Ligesom vægtafgiften reguleres den grønne ejerafgift også årligt. Grundlæggende skal du betale efter, hvor langt din bil kører på literen. Men også den grønne ejerafgift har et par vigtige skæringsdatoer, som desuden afhænger af, om bilen kører på diesel eller benzin.

Ejer du en benzinbil, som er indregistreret før 3. oktober 2017?
Så slipper du billigst. Skalaen går fra under 4,5 km/l til over 20 km/l. De største benzinslugere fra før 3. oktober 2017 betaler 11.780 kr. i halvårlig grøn afgift. Altså fordi de kører under 4,5 km/l. Går din benzinbil fra før 2017-datoen derimod over 20 km/l, slipper du med 340 kr. (2022-niveau).

Ejer du en benzinbil, som er indregistreret efter 3. oktober 2017 til 30. juni 2021?
Så er det et andet skalaknæk og nogle andre afgiftssatser, du skal forholde dig til. Skalaen går forsat fra under 4,5 km/l. Men du slipper først billigst, hvis din benzinbil kører over 50 kilometer på literen. Prisen for en bil, der går under 4,5 km/l er 12.040 kr. halvårligt. Mens du blot skal aflevere 340 kr. to gange om året, hvis bilen kan fragte dig mindst 50 kilometer på én liter benzin.

Ejer du en dieselbil indregistreret før 3. oktober 2017?
Så skal du ikke alene betale mere end benzinbilejerne i halvårlig grøn ejerafgift. Du skal også punge ud for udligningsafgiften. Billigst slipper du, hvis din dieselbil kører mindst 32,1 kilometer literen. Så er den samlede, halvårlige grønne afgift bare 480 kr. Mens udligningsafgiften er på sit absolutte minimum – nemlig 640 kr. Dyreste bliver det hvis din dieselbil går under 5,1 kilometer på literen. Så betaler du ikke alene 11.780 kr. i halvårlig grønafgift. Du opkræves også en udligningsafgift på 6.530 kr. i samme ombæring.

Ejer du en dieselbil indregistreret efter 3. oktober 2017 til 30. juni 2021
Så er afsnittet her nok ikke den rareste læsning. Ikke alene skal du betale mere i ren grøn ejerafgift i forhold til en dieselbil indregistreret før 3. oktober. Udligningsafgiften stiger også. Det samme gør skalaen for brændstoføkonomien og afgiftssatsen i kroner og øre.

For at slippe billigst i halvårlig vægtafgift skal din diesebil nemlig køre mindst 56,3 km/l. Her løber den grønne ejerafgift op i 340 kr., og du skal blot betale 160 kr. oveni til udligningsafgiften. Spørgsmålet er så, om dieselbilen, der går så langt på literen, overhovedet findes.

Det bliver straks mere realistisk desto længere ned, vi bevæger os af skalaen. Og dyrere… Dyrest er det at køre under 5,1 kilometer på en liter diesel. Så koster bilen nemlig 12.040 kr. i ren grøn ejerafgift. Mens du også opkræves 6.530 kr. i udligningsafgift.

Du kan finde en komplet oversigt over de forskellige trin på skalaen for grøn ejerafgift hos Skatteministeriet. Og kender du nummerpladen på bilen, er det selvfølgelig det letteste at tjekke afgiften på AltOmBilen.dk

Hvad betaler man i CO2-ejerafgift?

Gælder for biler registreret 1. juli 2021 eller senere

Efter 24 år med periodiske afgifter baseret på bilens evne til at spare på brændstoffet – eller mangel på samme – bestemte et politisk flertal på Christiansborg sig i december 2020 for at basere de periodiske afgifter på, hvor meget CO2 en bil udleder. Dermed skal ejere af nye biler nu betale den såkaldte CO2-ejerafgift.

Desto mindre CO2 din bil udleder pr. kørt kilometer, desto billigere slipper du i afgift. Faktisk skærer den rene afgift benzin-og dieselbiler over én og samme kam. Næsten da. Billigst er det, hvis din bil udleder højst 58 gram Co2 pr. kilometer. Så er den halvårlige afgift bare 340 kr. Dog skal der stadig betales udligningsafgift for dieselbilerne, og dieselbilisterne skal derfor som minimum lægge 160 kr. oveni den halvårlige afgiftsopkrævning.

Dyrest bliver det, hvis din bil udleder over 645 gram CO2 pr. kørt kilometer. Det udløser en CO2-ejerafgift på 12.040 kr. Oveni kommer udligningsafgiften på 6.530 kr. Med den nye afgiftsform er især hybridbiler blevet populære. Biltypen slipper billigt i registreringsafgift, fordi batteripakken giver afgørende rækkevidde med slukket forbrændingsmotor. Hvilket holder CO2-udledningen pr. kørte kilometer nede. Også når den periodiske afgift skal beregnes.

Du kan finde en altid opdateret liste over trinnene for CO2-ejerafgift på Skatteministeriets hjemmeside.

Alle periodiske afgifter stiger frem mod 2026

Det var en hurtig gennemgang af, hvordan afgiftssystemet hænger sammen. Vær dog opmærksom på, at afgifterne reguleres år for år. Som en del af den seneste politiske aftale på området blev det nemlig også besluttet, at alle periodiske afgifter skal stige i fastlagte procentsatser frem mod 2026.

Konkret tages der udgangspunkt i de periodiske afgifter, som de så ud i 2021. I 2022 steg alle periodiske afgifter med 3 procent. Det bliver til 9,7 procent i 2023, 16,8 procent i 2024 og 24,4 procent i 2025, før det bliver til en 36,9 procents stigning i 2026.

På AltOmBilen.dk kan du ikke kun se, hvad en bil skal betale i periodiske afgifter lige nu. Du kan også se, hvad afgiften har været i tidligere år, og når vi nærmer os nytår, kan du også se, hvad afgiften vil blive næste år.

Særligt for dig med elbil eller veteranbil

Skal du betale ejerafgift af en elbil? Ja, det skal du. Det kan virke underligt, at der skal betales CO2-afgift for en bil, der ikke direkte udleder CO2, men strømmen til en elbil kommer jo et sted fra. Og selvom det går godt med udrulningen af vedvarende energi herhjemme, sker produktionen af strøm sjældent helt uden CO2-udledning. Så elbilsejere kommer altså ikke uden om at skulle betale ejerafgift.

Konkret beregnes afgiftssatsen på en elbil ud fra samme princip som for diesel, benzin- og hybridbiler, men beregningsmodellen har udgangspunkt i kilowatttimer fremfor kilometer pr. liter. Elbilens elforbrug omregnes til kilometer pr. liter ved at dividere bilproducentens oplyste forbrug målt i kilowatttimer med en fast faktor på 91,25.

For langt de fleste elbilejers vedkommende vil det betyde, at deres biler lander i den lave ende af afgiftsskalaen, altså med et forbrug som svarer til 50 kilometer pr. liter eller derover for benzinbiler. Svarende til en halvårlig afgift på 340 kr. (2022-satser)

Skal vi helt rundt om afgiftssystemets måde at opgøre periodiske afgifter på, må vi ikke glemme veteranbilen. Her er reglerne heldigvis enkle.

Når en bil er minimum 35 år fra sin første indregistreringsdato, betragtes den i lovens forstand som en veteranbil. Det betyder, at den periodiske afgift falder med 75 procent. Og da selv de nyeste veteranbiler er fra længe før 1. juli 1997, er vægtafgiften på veteranbiler 25 procent af den normale takst.

Veteranbilerne går ikke fri af afgiftsstigningerne frem mod 2026. Men stigningerne er knap så voldsomme, da de stiger gradvist med i alt 10% i 2026.